/ Forladthedssyndromer

Forladthedssyndrom – en forstyrrelse af tilknytningen:

Begrebet tidlig forladthedssyndrom giver overordnet set sig selv, da der er tale om en form for tidlig følelsesmæssig forladthed, i den første del af barnets liv (som oftest de første 3 år). Forladthedsdynamikken kan også have være mere omkringssiggribende i barndommen, så denne ikke er centret til den første del af barnets liv. Denne mere omfattende forladthedsfølelse bunder ofte i en følelsesmæssigt distanceret og afstandstagende tilknytning, hvor barnet ikke har mødt nærhed og ubetinget kærlighed. I sådanne sammenhæng er forladthedsfølelsen ofte baseret på, at der har været nogle normer og regler i barndomshjemmet, som ikke har tilgodeset barnets behov og barnet lærer derved en tidlig selvudslettelse, hvor egne behov og følelser tilsidesættes, for at blive det elsk-værdige. Begge forladthedstilstande bunder dog i den samme dynamik, der er funderet i, at ikke blive set og rummet som person og der er tale om en tilknytningsmæssig problemstilling.

Forladthedssyndromer er væsentligt, da de personer som rummer denne forladthedsdynamik, ofte kommer fra ellers gode og velfungerende familier. Når man ser på historikken, har der som oftest ikke været tale om regelret omsorgssvigt, men derimod om en omfattende følelsesmæssigt fraværende kontakt mellem barnet og som oftest moderen. Det betyder at moderen har været fysisk i live, men følelsesmæssig død og derfor uopnåelig for barnet (komplekset er oprindeligt navngivet Death mother complex). Når vi fødes eksisterer vi udelukkende i tilknytningen til den anden, og det er gennem dette spejl vi møder os selv. Når den tidlige kontakt ikke er givet automatisk medfører det en omfattende usikkerhed på egen eksistensberettigelse og en usikkerhed omkring egen identitet og person. For et barn er den største katastrofe, at blive følelsesmæssigt forladt, i situationer, hvor de har brug for nærhed og tryghed gennem den anden. Der kan være mange forklaringer på denne tidlige forladthed: Moderen kan have haft en psykisk sygdom, en form for misbrugsproblematik, fødselsdepression sygdom, tidlig adskillelse af mor/barn. Også ydre forhold som dødsfald, skilsmisse eller andre traumer, kan have påvirket moderens tilknytningsevne, så hun ikke magter at møde barnet.

Barnets oplevelse af ikke at blive mødt og set, resulterer ofte i en kronisk indre forladthedsfølelse og en konstant søges efter sig selv. Dynamikken er derfor centreret omkring en eksistentialistisk tvivl på egen ret til at leve og dertil en gennemgribende følelse af at være anderledes og forkert. Den oprindelige forladthedsfølelse medfører hos mange en indre og livslange ensomhed og hos mange ses der en skam omkring egen person, samt en usikkerhed omkring egne indre oplevelser, følelser, behov og grænser. Skammen betyder at selvbilledet ofte er patologisk negativt ladet, og det på trods af, at personen kan være særdeles velfungerende på overfladen. 

Personer med en forladthedsdynamik, har ofte en evne til at tilpasse sig og "levere" den vare, som er nødvendig for at opleve, at de hører til og har en berettigelse. Der er hos mange en indre oplevelse af, at man skal gøre noget for at høre til og personer med en forladthedsdynamik er ofte meget højtydende og flittige, da det er gennem denne "gøren" de kan berettige deres egen eksistens. Eksistensen er derved betinget af en højtydende ”funktion” fremfor en ubetinget eksistens, som ”person”.

Der kan være tale om en livslang underliggende forstemningstilstand, der kan giver sig udslag i regelrette episodiske depressioner, når personen ikke formår at yde dét, som de oplever er nødvendigt for at berettige deres eksistens. Samtidig er der ofte tale om en indlært hjælpeløshed, fordi personens tidlige oplevelse er at blive afvist som person, hvilket medfører at de ofte skjuler ”deres sande ansigt”, samt indre følelser, behov og tanker. Personen formår ofte på det ydre plan at klare sig godt, og mange kæmper for at blive ”ligesom de andre/normale”. Bag denne "normale" facade ligger der ofte en indre massiv selvusikkerhed, der oftest bliver mere fremtrædende med alderen, fordi personen løber tør for psykisk energi i forhold til den selviscenesættelse, som den ydre identitet er baseret på. 

Da de depressive episoder er funderet i personligheden, vil traditionel behandling med medicin eller kognitiv terapi ofte ikke have en større effekt, og der skal i stedet arbejdes med interpersonel terapi (evidensbaseret effekt overfor depressioner) og derved forløsende omkring den oprindelige forladthedssituation

Hvis du gerne vil læse lidt "tungere" bøger om emnet, så kan følgende bøger anbefales:
"Ravnen i glasbjerget" af Kathrin Asper
"Kvinder der løber med ulve" af Clarissa Pinkola Estes
"Rødt og hvidt" Else-Britt Kjellqvist
 
På Google bøger kan du læse forfatteren André Green, der oprindeligt beskrev dynamikken.
 
Autoriseret Psykolog Anne Soelberg | Bytorvet 31, 2. sal., 2620 Albertslund  | Tlf.: 60577737 | psykologklinikken@live.dk