Åben Terapeuttræning

Jeg er optaget af Terapeuttræning og af, at træde i karakter, som terapeut. En terapeut, skal leve sin terapi, for først der, bliver den helhjertet. At blive terapeut er ikke noget vi lærer i en bog. Men en evne, en sindskvalitet, vi opøver i praksis. 
 
Mit Udgangspunkt er mødet mellem Mentalisering, medfølelse og intuition. Jeg arbejder altid neuroaffektivt. Det betyder, at man er sit eget skarpeste værktøj. Og derfor skal kende sine potentialer - og faldgruber. I terapeuttræningen lærer du at bruge dig selv. At skabe resonans, regulering og forandring. I den anden, gennnem dig. Det er ikke en træning i metode eller teori. Men i praksis. Ud fra det der er dig. 
 
Terapi er viden omsat til visdom. Der, hvor vi har erfaret det, vi har læst og lært. I os selv. I den anden. Og i rummet mellem os. Bevægelsen fra teori til pragmatik, er knoldet for mange. Og ofte belagt med stor usikkerhed, utilstrækkelighed og magtesløshed. Fordi vi ikke kan læse os til det. Og fordi det ståsted, der er rigtigt for den ene person. Ikke fungerer for den anden.

Jeg er pragmatiker. Og dybt optaget af relationens betydning i det terapeutiske rum. Så vil gerne indbyde dig til Dage med pragmatisk terapeuttræning.

Udgangspunktet er kroppen. Din krop. Klientens krop. Og rummet, der i mellem. Ordene er limbisk resonans, mellemrum, at skabe betydende møder. Det handler om hastighed, regulering og om at være det, der indbyder klienten til et oprigtigt møde. Vi rammer nærhed og afstand, parallelen processer, intuition, regulering, spejling og en masse overføringselementer.

Rammerne er psykodynamisk med en kropsterapeutisk vinkel. Jeg er integrativ. Så jeg trækker tråde til mange retninger; den narrative, gestaltterapeutiske, ACT, skematerapi, kroppen, relationsfokuserede, medfølelsesorienterede… men ikke i teori. I praksis.

For fortæl mig ikke, hvad du kan. Vis mig det. Jeg arbejder neuroaffektivt. Så du er dit eget værktøj. Du lærer dit eget nervesystem at kende. Så du kan bruge det til at hjælpe klienten et sundere sted hen, i sig selv. Vi symptombehandler ikke. Vi bygger om! Så du skal være parat til at arbejde med dig selv og med andre. Vi kommer til at runde både professionelle rum. Personlige rum. Og private rum. Fordi du skal lære disse rums kvaliteter og faldgruber at kende.
 
Terapeuttræningen er åben. Så du er velkommen uanset om du er psykolog eller psykoterapeut. Eller studerende inden for samme. Du skal dog have fokus på et terapeutisk virke, da der er tale om træning, ikke egenterapi. 
 
Der er åben terapitræning en gang om måneden enten en fredag, lørdag eller søndag. Der er plads til max 12 tilmeldte og det koster 450 kr inklusiv moms for hele dagen. 
 
Du tilmelder dig via mail pykologannesoelberg@protonmail.com, hvor du bedes fortælle kort om dit terapeutiske ståsted.
 
Eftrårets Terapeuttræning ligger lørdage 10.00-16.00.
 
Lørdag den 12. Oktober og lørdag den 16. November. 
 
 
 
 
Autoriseret Psykolog Anne Soelberg | Stationsporten 11B, 2620 Albertslund