Introduktion til mindfulness
 
Mindfulness er en bevægelse, hvor vi udvikler evnen til, i højere grad, at mærke og opleve os selv indefra og ud, i stedet for udefra og ind. Vi bliver derved mere centrerede og mindre ydrepåvirkelige, og igennem denne centrering kan de forskellige indre oplevelser og processer rummes bevidst.

Mindfulness har som overordnet formål, at vi distancerer os fra vores tanker samt emotioner, og ser dem som de er: ”erfaringsbaserede reaktioner på indre forestillinger, der hænger sammen med og udløses af ydre situationer”. Enhver tanke udløser en følelsesmæssig reaktion, og når vi er bundet til fortidens (negative) erfaringer eller bekymringer om fremtiden, så bliver disse reaktioner til emotioner[1], der påvirker vores tanker negativt.

Det tilhører den normale psyke at sammenligne os med andre, for derigennem finder vi genkendelse og tilhørsforhold. Det tilhører os også, at ville udvikle og forbedre os, for menneskets lod er en konstant drift mod udvikling. Men når psyken overtages af den dømmende kraft, så sammenligning og udvikling, konstant sættes op mod ”rigtigt og forkert”, så kommer der en destruktivitet ind der gør, at vi ikke længere er til stede her og nu, med de forudsætninger der nu er vores. Målet med mindfulness er at opbygge en evne til udømmende nærvær, hvor vi kan rumme de indre reaktioner, ethvert møde med den anden, en situation eller med os selv vil udløse. Målet er ikke, at holde op med at være reaktiv, men derimod at være udømmende og rummende overfor de indre reaktioner, som vi ”møder i mødet”. Da indre reaktioner altid rummer et følelsesmæssigt/emotionelt perspektiv, vil mindfulness altid have som forudsætning at forene det mentale og kropslige, da følelser og emotioner, mærkes i kroppen og navngives samt forstås i hovedet.

Psyken fungerer på den måde, at det vi kæmper allermest i mod, vil være det der ender med at fylde allermest. Mindfulness handler ikke om positiv tænkning eller om at undgå at tænke på det svære, men derimod om at være fuldstændig udømmende nærværende i det der er, uanset om det føles behageligt eller ubehageligt. Det er ikke selve det svære, der giver lidelsen, men derimod kampen mod det svære, der giver lidelse[2]. Når vi kan være fuldstændig tilstede i det svære, vil dette gå i proces og forløse sig selv. Mennesket vil naturligt forsøge at undgå, samt forsøge at bevæge sig væk fra, det ubehagelige og mange af de følelsestilstande samt emotionelle reaktioner vi oplever i mødet, vil være ubehagelige, hvorfor det vil påvirke vores evne til nærvær. Mindfulness er nærværstræning!

Når vi er under belastning, kan vi takle dette på tre måder, som alle indeholder en form for afstandstagen til det svære: Vi kan kæmpe, det vil sige blive løsningsorienterede og ofte meget intellektualiserende, altså tænkende mere end følende. Når vi tænker og kæmper mere end vi kan holde til, ender vi i en vedvarende stresstilstand. Vi kan så i stedet flygte, altså forsøge at undgå alle situationer, der ligner de belastende omstændigheder. Når denne generalisering overtager, så udvikler det sig ofte til en angsttilstand, altså en emotionel tilstand, hvor vi ikke længere kan tænke rationelt. Slutligt kan vi ”gå død” og vente på at truslen forsvinder, ved helt at give op og resignere, hvilket i sidste ende kan udløse en depressiv tilstand. Depression kommer af depress, som betyder at undertrykke. Når vi påbegynder en mindfulnesstræning, vil ”kæmperen” ofte opleve det svært ubehageligt, at de ikke længere skal tænke sig ud af problemet. Personerne med ”undgåelsesadfærd”, vil derimod opleve at det er ubehageligt, at komme ned i kroppen og mærke, for der ligger alle emotionerne nede, herunder angsten. Den ”opgivende” kan have svært ved at mærke noget som helst og kan opleve en intens træthed.

Da de fleste oplever alle tre funktionsmåder, så vil mange opleve mindfulness som en bevægelse gennem alle tre lag, så man i begyndelsen af øvelsen oplever tankemylder, for derefter, når tankerne er faldet til ro, vil opleve ubehagelige kropslige reaktioner (emotionerne) og derefter kan have en periode, hvor man har svært ved at forene krop og det mentale, og kan have svært ved at mærke noget som helst. Først derefter kommer den sande værenstilstand og accepten, hvor vores følelser kommer på banen og fylder os ud, så vi har mulighed for at få fat i vores sande værdier, behov og grænser.

Mindfulness har altså som formål:
At blive bevidst om hvornår vi er følelsesladede og hvornår vi er emotionelle. Og derigennem styrke vores følelsesmæssige sider, så vi bliver klarer i at udtrykke behov.
At styrke de udømmende sider, ved at øge bevidstheden om disse og derigennem styrke evnen til ikke at identificerer os med disse indre dømmende tilstande.
At se tanker og emotioner som erfaringsbaserede forestillinger, der ikke nødvendigvis handler om her og nu.
At styrke vores evne til nærvær, både til os selv, til andre og til situationer omkring os.
At øge evne til indre accept af alle de indre bevægelser vi oplever og dertil, at forpligtige os overfor dem, så vi bliver bevidst vælgende på vores reaktioner, fremfor ubevidst responderende.

[1] Følelser handler om behov her og nu, og opløses når behovet er udtrykt og stillet. Følelser kommer og går derfor. Emotioner handler om negative erfaringer og dertilhørende forventninger, og kan blive hængende i årevis, samt have en intensitet, der ikke svarer til den reelle udløsende hændelse. Følelser er gode, da de giver vigtige informationer til os, om vores behov, grænser og indre tilstande. Emotioner er altid begrænsende og medfører instinktive og irrationelle handle- og tankemønstre. At være bange er en følelse, og vi bliver fx bange når vi er ved at falde ned af en stige, hvilket er en reel trussel. Angst er en emotion og handler ikke om noget virkeligt, men om tanker og emotioner, der løber løbsk.

[2] Eksempel: Det er ikke overvægten i sig selv der giver lidelse, men kampen mod overvægten, der medfører lidelse. Samme med fysisk smerte, der ikke er andet end smerte. Men når vi kæmper mod den, så udvikler smertetilstanden sig til en lidelsestilstand, fordi der kommer emotionelle parametre ind over.

 

Autoriseret Psykolog Anne Soelberg | Stationsporten 11B, 2620 Albertslund