Terapi / Overvægt

Overvægt

Overvægtens grunde og afgrunde har ligget mig på sinde i uendelig mange år. Som helt ung terapeut, fik jeg ideen til Danmarks første daghøjskole for overvægtige og så i årene efter, hvordan denne ide bredte sig til resten af landet. Og jeg har glædet mig over at se, at sammenhæng mellem krop, psyke og overvægt blev delt af flere og flere. 
 
At arbejde med mennesker, der kæmper med overvægt har altid betydet meget for mig, da det var min indgang til, at blive psykolog. Der var der min rejse begyndte. Og jeg er slet ikke færdig med, at arbejde med denne fantastiske gruppe af mennesker. 
 
I årene der er gået, har jeg udbudt både individuelle forløb og grupper for de, der ønskede at afsøge psykens årsager til overvægt. Jeg kan ikke tilbyde en hurtig kur. Men vil gerne tage på en rejse ind i dig selv, hvor vi sammen finder årsagerne til din overvægt. 
 
Jeg bruger to metoder her: Skematerapi, der har som sigte at se på de sider af os selv vi ikke kunne være. Og på det vi måtte blive, for at bevare vores relationer. For vores selvforståelse udspringer ikke af ingenting og denne forståelse er ofte nøglen til overvægt. 
 
Ud over skematerapien bruger jeg ACT, som er rettet mod forandring af de mønstre vi sammen afdækker. Forandringen bygger her på selvaccept og selvmedfølelse. Du får forståelse, følelse, krop og handling med, når vi forener de to metoder. Kort sagt, hele dig. 
 
Jeg starter nye gruppeforløb om overvægt i januar 2018 og du kan allerede nu skrive til mig, hvis du er interesseret i, at høre mere. Der ud over er det altid muligt, at starte i individuelt forløb, hvis du ønsker dette. 
Autoriseret Psykolog Anne Soelberg | Stationsporten 11B, 2620 Albertslund  | Tlf.: 60577737