Personlighedsforstyrrelser

 
Når man har en personlighedsforstyrrelse, er der nogle ting som man ikke har lært i barndommen og i ungdommen. Billedligt talt kan man sige, at vi alle møder udfordringer gennem livet , og at personer der har en personlighedsforstyrrelse, ikke har fået lige så mange stykker værktøj med sig, så de reagere ens på forskellige situationer og udfordringer. Det kan fx være at gå til modangreb hver gang man er under pres, eller at skubbe alle mennesker væk, selvom man har en længsel efter at nogen kom en nær.
 
Det betyder, at man kan føle sig utilstrækkelig i mange af livets forhold, og at ens relationer til andre mennesker, kan være særdeles svære. Ofte er forholdet til en selv også vanskeligt, og mange med personlighedsforstyrrelser har et svært nedsat selvværd. Modsat kan man have brug for hævde sig, ved at føle sig  dygtig hele tiden, og hvor det at fejle opleves katastrofalt for personen. Nogle mennesker med personlighedsforstyrrelser skjuler sider af dem selv, som de finder forkerte og konsekvensen kan være en livslang indre ensomhed og et stort hemmelighedskræmmeri, samt en angst for at blive afsløret som den man er.
 
De ting som man ikke har lært i barndommen, fx det at rumme egen magtesløshed, blive kritiseret af andre eller at være alene, forsøger man derfor ofte at løse gennem strategier som man har udviklet i barndommen og ungdommen, og som i situationen føles som hjælpsomme, men som over tid ofte er  meget uhensigtsmæssig. Man vil ofte føle at de strategier som man har er tvangsmæssig, og at selv om man ønsker at kontrollere dem, så "lever de deres eget liv". Man kan derfor have behov for fx støtte sig af gennem stoffer eller alkohol, eller behov for at fjerne den psykiske smerte ved at skære i sig selv, eller man kan bevare en form for kontrol ved at blive spiseforstyrret. De fleste er kede af disse strategier, men har ikke lært alternativer. Nogle af de psykiske symptomer og strategier, som ses hyppigt ved personlighedsforstyr-relser er:
  • Selvskadende adfærd i form af diverse misbrug, cutting, gentagne selvmordstanker eller -forsøg.
  • Alle former for spiseforstyrrelser (se dette speciale for uddybelse)
  • Selvfornedrende tanker om en selv eller fornedrende om andre. Nogle har en konstant indre kritiserende stemme, der kommenterer på personens adfærd, tanker og følelser hele tiden. Kritikken kan også være rettet ud af mod andre i stedet, så man konstant tænker negativt om ens omgivelser.
  • Følelsesmæssig afstandstagen til andre og ustabile relationer. Eller følelsesmæssig afhængighed af andre, samt angst for at blive efterladt alene.
  • Svært ved følelsesmæssig kontrol, hvor følelserne enten bliver impulsive eller indestængte.
  • Aggressive tendenser, hvor der både kan være tale om vold og kriminalitet.
  • Modsat kan personen have svært ved at sige fra overfor andres agressioner, så h*n  gentagne gange bliver et offer for fx vold og mobning.
  • Usikker identitetsfølelse, hvor personen kan have svært ved at mærke sig selv i kontakten med andre. Usikker grænsesætning. Tomhedsfølelse. Kan føle det, som om man har mange personer inden i sig. Fremmedgjorthedsfølelse overfor omverden.
  • Usikkerhed på egen seksualitet og køn.
  • Der er en tendens til livslang ængstelighed, stress og tristhed, der med alderen kan udvikle sig til regelrette og svære angsttilstande, belastningstilstande samt depressioner.
Der findes flere typer af personlighedsforstyrrelser og oftest har man en blandform, hvilket betyder, at man sjældent har alle symptomerne og adfærdsformerne på en gang, men ofte en kombination af flere. Hvis du er henvist til en psykologisk undersøgelse, vil du sammen med mig, få afdækket hvorledes din personlighedsforstyrrelse ser ud, hvilket er afgørende for behandlingsvalg.
 

Behandling:

Genrelt kan man sige, at enhver behandling af personlighedsforstyrrelser har fokus i en jeg-støttende og relationsbaseret terapi, hvor personen gradvist lærer at være tæt på en anden (terapeuten) og derved sig selv. Derigennem kan nogle at de ting der ikke er lært i barndommen tilegnes, og man kan derfor få en større fleksibilitet i sine strategivalg.. Hvis man har en personlighedsforstyrrelse og lider af fx. angst eller depression, vil man ikke altid have gavn af traditionel behandling som fx kognitiv terapi, da den usikre identitet betyder at man ikke selv kan ændre på sine tanker, men derimod har brug for ydre støtte i forhold til at kunne rumme et mere nuanceret syn på verden og sig selv. Det er svært at sætte et tidsperspektiv på behand-lingen, men den er typisk længerevarende (ca. 20 konsultationer), alt efter hvor svært per-sonen er ramt. Desuden er der ofte tale om svære traumer fra barndommen, som ligeedes skal behandles.
 
På Netpsykiaters hjemmeside, kan du læse om de forskellige typer: 
 
Du kan også finde information på Psykiatrifondens hjemmeside under mine links
 
 
Autoriseret Psykolog Anne Soelberg | Stationsporten 11B, 2620 Albertslund