Psykiatri

Funktionel psykiatri
 
jeg har mange års udrednings- og behandlingserfaring inden for psykiatri og kan derfor være et alternativ til den offentlige psykiatri. Hvis der er medicinbehov kan en sideløbende privatpraktiserende psykiater være en mulighed. 
 
Hvis du vælger at arbejde med din psykiatriske lidelse hos mig, er det dog belagt med selvfianciering, eventuel gennem ens forsikringsselskab. 
 
Jeg arbejder på en måde jeg har valgt at kalde funktionel psykiatri. Dette ståsted betyder, at jeg ser alle symptomer, som havene en funktion i psyken. De vil os noget. De forsøger at løse et problem, at udvikle noget, slutte en fortælling ved at gentage den. En sund psykisk funktion er i evig bevægelse i nuet. En syg psykisk funktion er fanget i nogle funktionsmåder, så vi reagerer på samme uhensigtsmæssige vis, gentager samme strategier, er stivnet i nogle forholdensigmåder. 
 
Psykiatri er en samlebetegnelse, for psykiske tilstande der er af en kaliber, så de rammer ens funktionsniveau, selvforståelse og ens relationer hårdt. Opgaven vil altid være, at nærme sig en så normal psykisk funktion som muligt, da en unormal funktion giver lidelse. Opgaven er på den vis ikke at blive almindelig, da mange med psykiatriske lidelser er på en vis, så de altid vil være særlige. 
 
Opgaven er heller ikke altid i første omgang at få det godt. Men at blive bedre til, at have det ad pommerens til. For når ens normale psykiske funktion er gået fløjten, så er man ikke god til at have det dårligt. Man bliver fanget der i eller undgår alt ubehageligt. Nogen psykisk sygdom kan kureres. Men ikke alle kan kureres. Og det er vigtigt at kende forskellen. Fordi hvis man venter på at blive rask, så ser man ikke på om man forvalter sin sygdom på en sund måde. Nogle psykiske sygdomme er forudsætninger. Fx skal man lære at leve med. ADHD og asperger. Man skal ikke leve på trods af sin sygdom. Men sammen med denne, så man lærer at leve et godt liv, med sit neuropsykiatriske handicap. 
 
Forkus er ikke det patologiske. Altså det syge. Men derimod hvordan vi sammen kan skabe en form for en sund og normal psykisk funktion omkring det der er sygt så man får en så normal funktion som overhovedet muligt. Og derfor store frihedsgrader i sit liv. Hvordan forvalter man fx smerte i relationer ud fra sit syge ståsted. Og hvordan ville man gøre det fra et sundt perspektiv. 

Om der er brug for en diagnose er et omstridt punkt, men jeg ser, at den rette diagnose kan give en forståelse ind i den anden, hvis den er forvaltet på rette vis. Mange tror, at psykologer ikke må eller kan diagnosticere. Dette er ikke korrekt. Dog bør man ikke gøre dette, med mindre man er velbevandret I differentialdiagnostisk udredning. Altså er trænet i, at skelne de mange diagnoser fra hinanden, så man stiller den rette. Eller de rette. For der er kun ganske sjældent tale om en enkelt afgrænset diagnose. I stedet er virkeligheden, at flere diagnoser ofte spiller sammen på en underfundig vis.

Der til har jeg den holdning, at en diagnose altid skal åbne for nye mulighedsrum og ikke lukke sig om sig selv. En diagnose stilles på baggrund af et symptomkompleks. Altså ydre kendetegn. En diagnose giver dog kun mening, hvis klientens selvforståelse og fortælling kan bindes sammen med symptomkomplekset på en meningsfuld måde.

Det betyder, at det man kan se udefra skal hænge sammen med det klienten mærker og forstår indefra.

Man kan sige, at symptomerne er mælkebøtterne vi ser I græsplænen. Den indre sammenhæng, er den dynamik, der giver mælkebøtternes rødder. Vi kan fjerne symptomerne, så græsplænen ser pæn ud for en stund. Og vi har ro. Indtil det næste regnskyl. Eller kan se på rødderne og arbejde med, at få disse væk, så vi ændrer på den bagvedliggende dynamik og derved sikre os, at ukrudtet er væk for stedse. Eller måske endda finde en vis, så man kan komme overens med lidt ukrudt og få et godt liv på trods.

Eksempelvis kan ADHD og den impulsive udgave af Borderline minde meget om hinanden på overfladen, så symptomkomplekset, kan være umiddelbart sammenfaldende. Men når vi bevæger os ned I dynamikken. Ned I funktionen bag symptomerne, så er roden en helt anden.

For i dynamikken. Årsagerne bag symptomerne, der ligger der en funktion. Rødderne har en funktion. Og kun der kan vi finde mening i galskaben. Jeg ved præcis hvorfor en person med Borderline oplever tomhed. For den har en funktion. Jeg ved også hvad en PSTD ramte flashbacks har af funktion ind i psyken. 

Jeg laver ikke. Syptombehandling. Jeg bygger om. Tager fat i nældens rod. 
Autoriseret Psykolog Anne Soelberg | Stationsporten 11B, 2620 Albertslund  | Tlf.: 60577737