Psykisk trivsel

Det handler ikke om, at få det bedre. Men om,
at blive bedre til, at have det ad Pommern til!

Den store hemmelighed er, at alle har det svært ind imellem. Og de fleste ganske ofte. Rigtigt mange, hver dag. Men vi skjuler det godt, for hinanden. Og kan derfor komme til at tro, at det kun er os, der har det svært. At det er forkert, unormalt og skamfuldt, at være ked af det, usikker, tvivlende, føle det håbløst, ensomt, være bange, vred, misundelig, hadefuld, trist, opgivende eller... Hvis vi tror, at det er normalt at være glad og have det godt hele tiden, vil vi komme til at tro, at det er os selv, der er noget galt med.

Psykisk smerte er normalt og er ikke afgørende for, om vi trives eller ej. Det er den måde, vi forholder os til smerten, der er afgørende. Om vi skubber smerten væk og skjule den, eller om vi bliver helt viklet ind i den og derfor trækker os fra verden, for at undgå andre skal se den. Det er når vi er alene med vores smerte, det går galt. Mange ser på overfladen ud som om de trives, har succes og er perfekte. Men kradser man lidt i overfladen, ses der en helt anden virkelighed. Selv de mest perfekte piger og de mest højtråbende drenge, har det svært ind imellem. Selv om det ikke ses. Under den perfekte facade, rummer alle tvivl, usikkerhed, savn og alt muligt andet smertefuldt.


Kontaktens betydning

Om vi trives afgøres af nogle få ting, hvoraf kontakt den vigtigst. Evnen til selvkontakt, og kontakt til andre mennesker, er afgørende for vores psykiske trivsel. Kontakt til andre giver et godt selvværd, da vi erfarer at vi er noget værd, også når vi ikke er på toppen eller har det godt. Kontakt til andre medfører selvkærlighed, da andre kan se på os med de kærlige øjne, vi ikke kan møde os selv med. Vi har brug for, at andre kan lide os der, hvor vi ikke kan lide os selv.

Vi er afhængige af andre for, at lære at være i kontakt med os selv. Derfor er vi alle afhængige af andre, når vi møder noget i os selv, vi ikke kan holde ud. Gennem andre vi lærer vi at:

• Rumme – at kunne holde det ud, der sker inden i. At kunne rumme det og være i det, uden at lægge afstand eller blive viklet ind i det.
• Regulere – at kunne regulere det, der sker inden i, så det får en tilpas intensitet, spænding og et passende udtryk. Vi skal kunne bevæge os frem og tilbage inden i os selv, så vi får en passende nærhed og formålstjenestelig afstand.

Opgaven er, at lære at være i bevægelse, i forhold til det svære. En sund psyke er hele tiden i bevægelse og skaber den optimale nærhed-afstand. En usund psyke stivner enten i afstand eller nærhed, og kontakten forstyrres. Udfordringen er, at holde den indre bevægelse, så vi kan bevare selvkontakten og kontakten til andre.

Vi rummer forskellige sider, hvorigennem vi erfarer os selv og andre. Gennem disse sider skaber vi kontakt, ved at være i en bevægelse hen mod og væk fra. Vi har tankerne, følelserne og handlingerne.

• Tanken – kendetegnes ved, at der er uendelige muligheder. Tanken er kategorial, hvilket betyder, at den har en tendens til at dele erfaringer op i gode og dårlige. Fordi tankerne altid kan finde endnu en vigtig ting, der skal medregnes, og husker på alle de dårlige erfaringer, er tanken ofte kendetegnet af tvivl og grublen. Hvis bare... så.
• Følelser – mærkes som bevægelser i kroppen. Man får en klump i halsen. Ondt i maven. Spænder op i skuldrene. Hvis vi er heldige ved vi, hvad vi føler. Men ofte mærkes det blot som uro og ubehag. Det ligger dybt i psyken, at fjerne sig fra ubehaget og derfor flytte sig væk fra kroppen og op i tanken. Derved mister vi kontakten med os selv.
• Kroppen handler Den gør noget. Som kan overraske os selv. Kroppen rummer vores instinkter for flugt, kamp og opgivelse (angst, stress og depression).

Alle fire kan ”betinges”. Det betyder, at tidligere negative erfaringer kan farve dem, så vi får negative tanker/forventninger, vi reagerer med negative følelser eller reagerer på en uhensigtsmæssig måde. Hvis vi er meget negativt betingede, føles det, som vi ikke har kontrol over det der sker, inden i os.

Opgaven er, at lære at rumme og regulere tanker, følelser og handlinger, så de ikke løber løbsk. Så vi er bevidst og nærværende til stede, uanset hvad der sker i os og omkring os. Opgaven er også at vide, hvad der handler om her og nu, og hvad der tilhører fortiden og erfaringerne. Hvor vi står i os selv.


Kontakten til andre

Når man er ung, vil man gerne være selvstændig og uafhængig. I vores samfund anses det for skamfuldt, at miste kontrollen og udvise svaghed. Det er skamfuldt, at have brug for andre og ikke kunne klare sig selv. Derfor skjuler vi ofte vores svære følelser og tanker for andre. Vi forsøger at klare dem selv, så godt vi kan.

Men vi har brug for gensidige relationer, hvor vores følelsesudtryk, gør indtryk på en anden. Især i en verden, der lægger vægt på det perfekte ydre. Selvtillid er følelsen af at være god og dygtig, på de ydre planer. Selvværd er følelsen af, at være noget værd som person, i mødet med det indre. Vi føler os betydningsfulde i en følelsesmæssig kontakt, til andre mennesker.

I et møde, hvor vi ser hinandens følelsesmæssige udtryk og lader dette gøre indtryk, opstår der med-følelse. Gennem medfølelsen, mærker vi hinanden. Og os selv. Gennem medfølelsen kan vi lære, at rumme os selv, da medfølelse hjælper os, med at bære den følelse, vi ikke kan rumme på egen hånd. Den anden hjælper os med, at være i noget, vi ikke kan være i alene. Medfølelse kræver, at den anden kan modtage vores følelser og føle med dem. Det hedder med-følelse, fordi den anden skal føle med, gennem egne følelser. Det stiller krav til den anden om, at kunne rumme egne følelser. Vi har alle brug for nogen. Men ikke alle har nogen. Og hvad gør man så?


Alenestrategier

Hvis vi ikke kan rumme os selv og samtidig ikke har nogen at støtte os op ad, vil vi udvikle det man kalder ”alenestrategier”. Alenestrategier er det vi gør, når vi møder noget i os selv, vi ikke har bæreevne over for, og derfor ikke kan holde ud. Alenestrategier har som formål, at lægge afstand og undgå det, vi ikke kan rumme og dertil kontrollere det, så det ikke overvælder os.

Alenestrategier er at spise, at spille computer, at træne, at skære sig, at være på de sociale medier, at ryge, at sulte sig, at drikke, at købe ting, at leve sundt, at skifte tøj, at rydde op, at slå sig selv osv. Overdreven perfektion, kan også være en alenestrategi.

Disse ting kan være både sunde og usunde. Man kan skelne ved, om man trækker sig fra det sociale og om der ligger et indre pres, omkring at gøre det. Altså om det føles tvangsmæssigt, så man er nødt til det. Det koster kontakt til andre og til en selv. Og har betydning langt ud over, vores personlige grænser.


Tidens kontakttab

”Aldrig har vi været forbundet til så mange. Og haft så få tæt på.”

Den tid vi lever i, er en helt ny tid. Vi skaber relationer med mennesker, vi aldrig har mødt i virkeligheden og krydser uendeligt mange menneskers spor. Uden at have mødt deres blik eller set deres udtryk. Der er nærhed, på afstand. Denne kombination af nærhed og afstand, har nogle udfordringer. Den stiller krav til vores med-følelse. Når vi føler med, er det ofte fordi vi står i den direkte kontakt til den anden. Vi ser og mærker den andens udtryk. Og det gør indtryk, så en følelse vækkes i os. Medfølelse vækker omsorg i os. Det vækker følelsen af, at ville passe på den anden.

Men hvad sker der, når der er afstand? Fx over SMS, på Facebook eller Instagram? Medmindre der berøres noget, vi selv har erfaret, og hvor vi derfor har adgang til personlig med-følelser, er der en risiko for, at vi distancerer os følelsesmæssigt. Distance medfører en form for følelseskulde og ligegyldighed. Så vi bliver ligeglade, og det mister sin betydning, hvad der rører sig følelsesmæssigt i den anden. Vi bliver hårde i betrækket og kan ikke mærke, at den anden bliver ramt af de ord man skriver. Eller det afklædte billede man sender.

På nettet er mange ting blevet så almindelige, at man kommer til at tro, at det er normalt. For ”alle andre gør det jo også”. Man glemmer, at det ikke er normalt at gøre noget, der gør andre ondt. Der sårer andre. Skader andre. Og så endda være ligeglad. Det siger noget om, at man har mistet kontakten til sig selv. Og andre.

Hvad skal der til, for at man kan bevare kontakten til medfølelse, i den afstand der er blevet det normale i dag? Der skal det til, at medfølelse transformeres til empati. Og det kræver bevidsthed. Selvbevidsthed om, andres sårbarhed og følelser. Empati er der, hvor vi er bevidst om den smerte det vil påføre andre, hvis vi agerer på en bestemt måde. Empati er, at rumme og regulere sit udtryk, så det ikke gør fortræd. Empati er medfølelse over afstande, hvor vi ikke har direkte adgang til den andens udtryk. Men må finde det i os selv. Gennem bevidstheden.

At blive til som et ordentligt menneske, der er i god kontakt med sig selv og andre, kræver derfor kontakt, medfølelse, empati og selvbevidsthed.

Der vil den psykiske trivsel opstå af sig selv. Fordi vi er knyttet til og mærker betydningen mellem os og andre.
Autoriseret Psykolog Anne Soelberg | Stationsporten 11B, 2620 Albertslund