Sensitivitet

Nogle kalder sensitivitet særligt sensitive. Andre højsensitive. Jeg kalder det blot sensitivt.
 
Sensitivitet er en gave og en forbandelse. I virkeligheden er det ikke sensitiviteten i sig selv der afgør, om vi får velsignelsens gave eller forbandelsens udfordring. Men hvorledes vi forholder os til de sensitive træk. For der ligger nogle opgaver i sensitiviteten, som vi skal tage på os og som er afgørende for, hvilket liv vi får som sensitive.

Sensitivitet er ikke noget patologisk, altså noget sygt, som skal kureres. Men de sensitive træk, kan afstedkomme andre symptomer som depression, angst og overbelastning (stress), hvis vi ikke forholder os aktivt og hensynstagende til de forudsætninger, der ligger i det sensitive.

Som med alt andet i livet, skal vi påtage os vores forudsætninger og ud fra disse skabe os et hensynstagende liv, så sensitiviteten kan folde sig ud som den gave, som den kan være.

Mange sensitive har hele livet følt sig anderledes. Og det anderledes føler sig oftest forkert, fordi det ikke kan spejle sig i ligesindede. Der er nu intet forkerte i det sensitive og eftersom ca. 20% af den voksne befolkning har sensitive træk, så er der ligesindede nok. Hvis man kikker efter. 

At være sensitiv er ikke noget man er blevet, men noget man er født som. Fra starten af har man været udstyret med et nervesystem, der opfanger flere indtryk og bearbejder samme på et dybere plan. Den sensitive persons hjerne opfanger derved mange flere informationer og har ikke samme filter ned over opmærksomheden, som den ikke-sensitive person.

Man skulle tro, at det at fange mange flere stimuli og informationer, skulle være godt, fordi ”der er mere at gøre med”. Men mange sensitive oplever i stedet, at blive overvældet af de mange indtryk. Desuden kan det være svært at finde hoved og hale i alt det man opfanger og der er en tendens til, at fejltolke de mange udtryk. Fx opfatter mange sensitive stemninger hos andre mennesker, men kan komme til at fejltolke disse stemninger, så de føles som de er rettet mod den sensitive selv. Det kan især hos unge medføre socialangst og en overfølsomhed over for andres udtryk. Man kan også blive basalt overstimuleret af fysiske sanseindtryk, så man ikke kan være i fx sollys særligt længe eller i meget stimulitunge omgivelser, som fx et indkøbscenter.
 
Mange sensitive har en særdeles stærk intuition. Noget vi ikke værdsætter i vores meget logiske og rationelle verden. Når vi ikke bliver mødt på det vi er, føles det ikke godt og mange har ønsket deres intuition langt væk. 

Sensitive træk eller sygdom:

Da vi anser sensitivitet som en variation inden for normalområdet, taler man ikke om en psykiatrisk tilstand, men om sensitive træk. Alle mennesker har disse træk I større eller mindre grad. Det sensitive menneske har trækkene i fremtrædende grad.

I mange tilfælde er de sensitive træk en berigelse for personen, men det sensitive kan stå i kombination med psykiatriske lidelser som angst, depression, OCD eller andet, hvilket kan komplicere de sensitive træk. Den sensitive person bør ikke forveksles med den neurale følsomhed, der kan opstå senere i livet grundet belastningstilstande eller psykiatriske tilstande.

Arv og miljø:

Det sensitive har en tendens til at løbe i familier, hvilket betyder at der ses en arvelighed. Mange sensitive kan pege på forældre eller bedsteforældre, som har sensitive karakteristikas. Da sensitiviteten er medfødt, har den været til stede gennem hele personens liv, og den sensitive vil kunne genkende sine sensitive træk, helt tilbage fra tidlig barndom. Der er en tendens til, at de sensitive træk intensiveres med alderen, da personens psykiske ressourcer, til at kompensere for tilstanden, mindskes. Ligeledes kan der ske yderligere neural sensibilisering med tiden, hvis personen udsættes for store belastninger.

Det sensitive over for det ikke-sensitive:

Som sensitiv er man ”sansebærer” hvilket betyder, at man bærer sine fortællinger gennem det sanselige. Det betyder blandt andet, at en sensitiv fortæller vil dvæle ved de sansepåvirkninger der var I en oplevelse, hvilket kan irritere den ikke-sensitive, da det bliver for ukonkret.

Man kan sige, at man erfarer verden fra to forskellige ståsteder, som er ligeværdige. Men forskellige.

Sensitive personer er ofte fra barndommen mere følsomme overfor hændelser, som den ikke-sensitive finder uden betydning. Denne forskel i verdensopfattelse kan medføre en oplevelse hos den sensitive af, at være overfølsom. Nogle sensitive udvikler som konsekvens af dette, en forkerthedsfølelse og fremmedgjorthed overfor det normale samfund. Fremmedgjorthed kan give sig udslag i depressioner, samt i en magtesløshed overfor at deltage i aktiviteter og der er en tendens til isolation. Man kan som alternativ blive rebelsk og opsøge subkulturer, der lægger vægt på sensitive værdier. Eller lægge låg på sin sensitivitet ved hjælp af alkohol eller stoffer. Fremmedgjortheden er derfor vigtig at tage vare på, da den sensitive kan fjerne sig fra andre, for at bevare sig selv intakt. Eller blot blive det krævede og derved overskride egne grænser. 

Mange sensitive er kommet til at tro, at de I virkeligheden er introverte, da de har brug for at trække sig, når de har oplevet mange stimuli. Virkeligheden er, at mange sensitive er ekstroverte, men ikke kan holde til det over længere tid, uden at have plads til at bearbejde de mange indtryk.

Der er mange eksempler på hvorledes den sensitives dag adskiller sig fra den ikke-sensitives:

• Mange sensitive er dårlige til smalltalk og foretrækker mere dybe og personlige emner. Den sensitive person kan derfor virke overvældende personlig på en ikke-sensitiv, men trives rigtig godt med andre sensitive. Den sensitive har ofte en følelse af at være udenfor, eksempelvis på arbejdspladser og på studier.
• Mange sensitive har det yderst svært i længerevarende ferieperioder, hvis de har små børn, hvor de ikke har det nødvendige frirum til indre fordybelse og stilhed. Samme personer vil fungere dårligt i åbne kontorlandskaber eller i andre sammenhæng, hvor de skal fungere i længere perioder med meget stimulation udefra.
• Mange sensitive sanser de underliggende kommunikationsflader, der ligger i sociale sammenhæng og de påvirkes dybt af disse rørelser, der af ikke-sensitive opfanges som ubetydelige. Især mobning og uretfærdighed rammer nogle sensitive mere end man ville vente.
• Mange sensitive bliver meget berørte af at se og høre om lidelse i verden og hos andre. Samme sensitive kan som børn have haft store tanker om livet, døden og om hvordan menneske burde behandle andre.
• Mange sensitive er yderst følsomme overfor egne følelser af fiasko og fejl, hvilket betyder, at de reagere følelsesmæssigt, når de føler sig utilstrækkelige.
Generelt kan man sige, at den sensitive person oplever følelsestilstande, både inden i sig selv og i relationer til andre, mere intense end den ikke-sensitive person. Derfor påvirkes den sensitive person mere af konflikter og uenighed end den ikke-sensitive, da de oplever følelserne forbundet med situationen meget mere intense. Dette kan være svært for den ikke-sensitive at forstå og sætte sig ind i.

De fem sensitive områder:

Man kan være sensitiv på fem områder: fysisk, socialt, personlig, ideologisk og spirituelt. Sensitiviteten kan vise sig på flere områder samtidigt, men ikke nødvendigvis på alle områder. For store belastninger over tid på et af områderne, kan lede til overstimulering og intensivering af sensitiviteten, på netop dette område.
 
1: Sensitivitet på det fysiske/kropslige område kan betyde, at man reagerer stærkt på alkohol, kaffe og/eller sukker. Der kan være tendenser til allergier og autoimmunologiske sygdomme som gigt. Der kan også være en lavere tolerancetærskel overfor medicin, så man oplever stærke bivirkninger selv ved små doser. Den fysiske sensitivitet kan afstedkomme at man overvældes af stimuli i omgivelserne dette kan være: Vejrskifte, lys, lyd, lugte, berøring, varme, kulde, ol. Nogle sensitive på overvældes af uorden, forandringer og kaos i omgivelserne. Den fysisk sensitive vil ofte være følsom overfor kropsfornemmelser som smerter, sult, tørst og mangel på søvn.

2: Sensitivitet på det sociale/mellemmenneskelige område: Personer der er sensitiv på det sociale plan, er meget fintfølende overfor andres følelser. De fornemmer ofte flere usagte og flygtige signaler i situationen. Sensitive på det område har en god indlevelsesevne og kan ”mærke” hvordan andre har det samt hvad de har brug for. Den sensitive kan have svært ved at skelne andres sindstilstand, herunder følelser, fra sine egne, da andres følelser opleves så stærkt, at de føles som ens egne. Social sensitivitet kan vise sig over for uretfærdighed, f.eks. mobning på arbejdspladser, diskrimination pga. race, køn eller tro, rovdrift på naturen eller dårlig behandling af dyr. Det kan være ekstra svært for sensitive personer at se indslag om fattigdom, krig, vold og katastrofer i nyhederne.
 
3: Sensitivitet på det personlige område betyder, at personens tankeliv, følelsesliv og forestillingsevne er meget intense og ofte overvældende. En sensitiv person i dette område, har ofte en blomstrende kreativitet, oplever sine følelser meget voldsomme og omskiftelige og har et rigt indre liv. Der er ofte levende drømme og tendens til dag-drømmeri. Forestillinger kan virke flyvske og kaotiske, fordi personen får mangeartede indtryk samtidigt.
 
4: Sensitivitet på det ideologiske område betyder, at personen kan have stærke ideer f.eks. om orden, retfærdighed, loyalitet eller næstekærlighed. Der kan være nogle ret strikse ideer omkring rigtigt og forkert. Disse tanker omkring samvær og levevis har ofte været til stede fra tidlig barndom.
 
5: Sensitivitet på det spirituelle område stammer fra, at den sensitive persons hjerne lettere producerer spirituelle oplevelser end normen. Alle mennesker kan få spirituelle oplevelser, via den rette påvirkning. Den sensitive persons hjerne er særlig påvirkelig overfor sådan påvirkning. Disse oplevelser kan give sig udtryk i eksempelvis: Forudsigelser, fornemmelse for engle, ånder eller andre dimensioner og nogle sensitive personer har haft sådanne oplevelser igennem hele livet. Det er væsentligt at skelne sensitives spirituelle oplevelser fra psykotiske symptomer, og manglende respekt for overstimulering på dette område, kan føre til psykotiske og hallucinatoriske situationer.

Fordele ved det sensitive:

Den sensitive person fornemmer mange nuancer i sig selv og livet som helhed. Sensitive personer har et rigt dybt indre liv, med komplekse tankegange. De har let ved at se en sag fra flere sider og kan have meget stærke positive oplevelser af f.eks. forelskelse, begejstring, engagement m.v. Sensitive mennesker er hensyns- og omsorgsfulde, og har en stor indlevelsesevne. De foretrækker socialt samvær baseret på nærvær, gensidig respekt og loyalitet. Den sensitive person, har mange ressourcer og kompetencer i kraft af sin sensitivitet, når denne er erkendt og taget ansvar for. Når den sensitive formår at leve i overensstemmelse med sin sensitivitet, har de mulighed for at have:

• Åbenhed: Man kan have en naturlig åbenhed over for livets oplevelser og kan have meget dybe oplevelser med kunst, musik, natur, kærlighed og samvær med andre.

• Selvindsigt: Sensitive mennesker har tit en god selvindsigt. Det er en fordel når det gælder om at håndtere stress og arbejde med personlig udvikling.

• Kreativitet: Sensitive mennesker er ofte kreative og skabende. De går nye veje – det kan være på arbejdet eller hjemme.

• Evne til fordybelse: Sensitive kan holde opmærksomheden på et område i lang tid uden at kede sig. Evnen til fordybelse gør, at de tit kommer med et originalt bidrag inden for det felt, de er optaget af.

• Fleksibel tankegang: Sensitive mennesker er de typiske fritænkere. De lader sig sjældent begrænse af eksisterende normer og er i stand til at kombinere og integrere forskellige typer tænkning.

• Selvstændighed: Fordi sensitive adskiller sig fra flertallet, udvikler de tit en stærk selvstændighed, som de i løbet af deres liv bliver bedre og bedre til at udtrykke. De oparbejder evnen til at stå alene med deres holdning og gå en anden vej gennem livet end de fleste.

• Omhu og fokus på detaljer: På grund af den dybe bearbejdning af stimuli er sensitive ofte omhyggelige og har en god evne til at være opmærksomme på detaljer - inden for de områder, de er optagede af.

• Indlevelsesevne: Sensitive mennesker har som regel en dyb indlevelsesevne og en stor forståelse for andre, som de kan bruge i alle sociale forhold.

• Ansvarlighed: Sensitive er ansvarsbevidste både på jobbet og i privatlivet – og hvor de i øvrigt engagerer sig.

• Arbejdsomhed: Sensitive mennesker er vant til at anstrenge sig i en overstimulerende verden. De formår tit at opnå deres mål, fordi de er arbejdsomme.

Sensitive behov:

Den sensitive har behov for ro og hvile, da livet hurtigere kan forekomme overvældende. Det er vigtigt for disse mennesker at værdsætte følsomheden og respektere, at der i højere grad er brug for tilbagetrækning og ro. Det at forblive tro overfor sig selv og sine grænser er af afgørende betydning for personens velbefindende. Der kan være behov for struktur, forudsigelighed og regelmæssighed. Den sensitive person har fem udviklingsmuligheder, der skal forholdes til for at minimere overbelastning:

1. Fravalg – tilvalg: sensitivitet er ikke et problem under de rette betingelser. Under de forkerte betingelser derimod, kan sensitiviteten være en stor belastning. Det betyder, at det er i mødet mellem den sensitive og omverden udfordringen ligger. Det er kun den sensitive der kan definere hvilke vilkår, der skal være til stede så h*n kan fungere. Mærk efter hvilke stimuli, der vælter læsset, og hvilke der giver velvære og balance.

2. Håndtering & mestring: Den typiske sensitive person skal tilegne sig teknikker til afgrænsning, så overstimulation undgås i situationer hvor miljøet ikke kan ændres, fx ved indkøb, som kan være yderst belastende. Den sensitive skal lære at mestre og håndtere de sensitive områder, der er mest fremtrædende hos personen. Fx at lære at læne sig tilbage og blot observere, når fx sociale sammenkomster taler om emner, hvor den sensitive ikke føler sig tilpas eller ikke evner at deltage naturligt i konversationen.

3. Acceptere & rumme: Der findes ubehagelige stimuli, som hverken kan vælges fra eller gøre noget ved. Ved at acceptere og rumme disse undgås at blive et offer for de ydre omstændigheder. At acceptere og rumme det smertefyldte og ubehagelige i livet skal ikke forveksles med opgivelse - der er stor forskel!

4. Overblik & klarhed: Det handler her om at forstå, hvilken af de tre andre tilgange, der er den bedste i den konkrete situation. Overblik og klarhed styrker skelneevne og hjælper til at leve med opmærksomhed og nærvær - og til at undgå en automatpilot indstilling, hvor du altid vælger den samme tilgang til sensitiviteten.

5. Indre fordybelse og daglig praksis: Via indre fordybelse og daglig praksis, hvor opmærksomheden trænes i at fæstne sig ved indre stilhed, og hvor kroppen trænes i at være afspændt og smidig, kan der opbygge en fysisk og psykisk robusthed, som påvirker alle områder af livet positivt. Det indre fokus opbygger en afgrænsning ud af til, og går det nemmere at færdes i stimulitunge miljøer. Mindfullnesøvelser anbefales derfor.

Sensitivitet og ”andet”:

Alkohol: Mange sensitive dulmer deres sensitivitet via øl og vin, da disse er med til at ”lukke” den sensitive af, så bombardementet af stimuli mindskes.
Personlighedsforstyrrelser: personer med uerkendt sensitivitet i svær grad, diagnosticeres ofte personlighedsforstyrrede. Ligeledes ses der en tendens til at sensitive børn, får en diagnose indenfor spektret af opmærksomhedsforstyrrelser, fx ADHD. Vær opmærksom på, at man godt både kan være sensitiv og have en diagnose samtidig.
Intro- eller ekstrovertisme: 70 % af sensitive personer indadvendte. 30 % udadvendte.
Kønsfordeling: lige mange kvinder og mænd er sensitive, der er dog en tendens til at mændene skjuler deres følsomhed, da den er kulturelt uacceptabel.

Ydeligere oplysninger:

Ud over at tilbyde samtaler for sensitive, kommer jeg gerne ud og holder foredrag om sensitivitet.

Psykoterapeut og præst Ilse Sand beskæftiger sig ligeledes med sensitivitet og har skrevet en bog om emnet samt har en vældig god test for sensitivitet på hendes hjemmeside www.ilsesand.dk

Autoriseret psykolog Lise August i København har specialiseret sig i at arbejde med sensitive personer. Du kan finde flere informationer på hendes hjemmeside, samt en test for sensitivitet. /www.sensitivebalance.com

Borgens forlag har udgivet en oversættelse af Elaine Arons bog på dansk. Det er hendes første bog ”The Highly Sensitive Person” der på dansk hedder SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER.

Hvis du arbejder med mennesker der er sensitive er du velkommen til at printe min beskrivelse ud og formidle den videre. Du kan også bruge dele af den i dine egne tekster eller andet, hvis det føles brugbart for dig.

Anne Soelberg (artiklen er forfattet af mig I 2007, redigeret I 2010 og 2017)
Autoriseret Psykolog Anne Soelberg | Stationsporten 11B, 2620 Albertslund