Da jeg har overenskomst med sygesikringen er det muligt at bruge din henvisning hos mig. Henvisningen rummer 12 samtaler og kan for nogle kategorier forlænges med yderligere 12. En samtale varer 45 minutter og der er mulighed for dobbeltkonsultation, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i dit forløb. Fra april 2024 tilbyder jeg desuden gruppeforløb under sygesikringen, for udvalgte kategorier.
For at få en henvisning, skal du leve op til betingelserne i en af de 11 kategorier:
Patienten skal henvises fra sin alment praktiserende læge, herunder vagtlæger, hvis lægen vurderer, at patienten hører ind under én af følgende grupper.
1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre
2. Trafik- og ulykkesofre
3.Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
5. Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
6. Pårørende ved dødsfald (ved dødsfald forstås tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge)
7. Personer, der har forsøgt selvmord
8. Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsat til abortområdet 8. 9. Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb 10. Personer med let til moderat depression der på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år
11. Personer, der lider af let til moderat angst, herunder også let til moderat OCD, der på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år
Under angst og depression kan personer mellem 18-24 år få vederlagsfrit forløb, så der ikke skal betales for samtalerne.
Det er vigtigt du husker ar aflyse din samtale rettidigt. Afbud skal ske før kl. 16.00 dagen inden samtale. Hvis der ikke er rettidigt afbud opkræves der egenbetaling for sygesikringsklienter og halvt honorar for private betalere og forsikringskunder.
Prisen for en samtale med henvisning er 453,22 kr for første samtale og 377,92 kr for efterfølgende samtaler. Du kan få tilskud fra Danmark på 200-300 kr. Oplys at du er medlem og vi afregner automatisk med dem, efter hver samtale.
Da der ikke er handicapadgang i klinikken, tilbyder jeg hjemmebesøg, der hvor klienten ikke er fysisk i stand til at møde op i klinikken.