Om psykologen

Jeg arbejder eklektisk. Det betyder, at jeg bruger teknikker fra flere forskellige metoder, på samme tid. Dog er der nogle ting, der går igennem i mit psykologvirke.

Jeg arbejder altid neuroaffektivt. Det betyder, at jeg støtter min klient i selvregulering samt i at finde sin egen grundrytme og i at være i sine følelser på en vis, så klienten ikke fjerner sig fra disse, men heller ikke drukner i samme. I det neuroaffektive felt, arbejdes der i relationen, ind i kroppens bæreevne. Der arbejdes ind i nervesystemets, musklernes og bindevævets evne til, at bevæge sig og finde en ny form. Alt dette uden fysisk berøring. Det betyder, at det er mit ansvar at holde min klient der, hvor bearbejdningen foregår og hvor de kan holde ud at være. Jeg er efteruddannet i neuroaffektiv psykologi hos “Institut for somatisk psykologi” i Århus.

Derfor er kroppen kongevejen, sammen med forståelsens lys. For det er gennem kroppen forandringsprocesserne pågår. Traumehealingen. Forløsningen. Der vil altid være bærende elementer af krop i min terapi. Og især i mine gruppeforløb.

Jeg arbejder altid medfølelsesfokuseret. For psykisk lidelse opstår der, hvor vi ikke kan møde os selv nænsomt og med omsorg. Men i stedet forsøger at flygte, skubbe væk, ødelægge, fjerne os eller modsat overvældes, drukner i, hader, skammer os. Alt dette medføre tab af kontakt. Både til og selv og andre. I i den medfølelsesfokuseret terapi, ligger fokus på, at genskabe kontakten. Både til en selv og andre. Jeg er en stor fan af mildhed. Hvilket aldrig må forveksles med svaghed.

I alle mine år som psykolog har psykodynamikken, her funderet i en Jungiansk forståelsesramme, været mit gennemgående ståsted. For i psykodynamikken finder jeg meningen i galskaben. Der kan jeg forklare, og forstå, menneskets til tider, vanvittige adfærd. For symptomer er blot kald, der peger på udvikling der endnu ikke er pågået. Eller måder at overleve på. Mange af vores overlevelsesstrategier, var hensigtsmæssige engang. Da de opstod. Men er det ikke længere. Jeg ser altid på menneskets overlevelsesstrategier. Hvilke kaniner har de trukket op af hatten.

Jeg arbejder altid narrativt. Fordi fortællingen om os selv befrier os. Og koblet med det neuroaffektive, kan kroppens essensstruktur (læs blog om forladthedstraumer) sige rigtigt meget om, hvad der har været vores tidlige forudsætninger og hvordan disse stadig præger os. Kroppen er et landskab, der bærer præg af opvækstens betingelser.

Det betyder, at jeg anvender kropslæsning, hvor jeg kobler de kropslige strukturer sammen med klientens viden om sin opvækst. Fx giver det en bestemt måde at være på i verden, hvis man har været i kuvøse som nyfødt. Og dette påvirker en op i voksenlivet. Min særinteresse inden for psykologien er Spædbarnstraumers betydning for psykisk lidelse hos voksne.

Jeg anvender bilateral stimulering, overfor traumetilstande og personlighedsforstyrrelser. Her i form af EFBS (Emotionel Frihedsteknik Bilateral Stimulering). EFBS aktiverer psykens og kroppens selvhelbredende egenskaber, så de overvældende begivenheder kan rystes af os og vi bliver os selv igen. I forhold til personlighedsforstyrrelser bruges metoden integrativt, så egoets sammenhængskraft, og fleksibilitet, samt følelsen af selvværd, kan styrkes.

Kroppen og gruppefeltet, får mere og mere plads i mine behandlinger og der kommer omkring april 2024 flere grupper der har fokus på behandling gennem kroppens samspil med sindet. Herunder et for kvinder, der har været i et kræftforløb.

citat “Opgaven er ikke altid at få det bedre. Men at blive bedre til, at have det af helvede til.”